Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Karen Berg

Karen Berg

Biografi

Karen Else Caroline Berg (28. maj 1906 i København – 15. november 1995 i Charlottenlund) var en dansk skuespillerinde. Karen Else Caroline Berg, skuespillerinde, var datter af rustkammerforvalter ved Hærens Tekniske Korps Olaf Berg (død 1953) og hustru Louise Meyer (død 1939). Hun gik på Det Kgl. Teaters balletskole fra 1914 til 1918 og uddannede sig derefter som gymnastik-, danse- og svømmelærerinde i 1924. I 1926-1928 blev hun uddannet på Det Kgl. Teaters elevskole og debuterede på teatret i 1927 som grevinde Holstein i "En dag på Hirschholm Slot". Hun var ansat ved Det kongelige Teater indtil slutningen af 1970erne. Som ung var hun Pernille i "Den Stundesløse" og som moden spillede hun Magdelone i samme forestilling. En rolle der fulgte hende i en menneskealder var den gravide Dina i "Indenfor murene". Blandt de større roller kom Geske i "Den Politiske Kandestøber", Madam Rust i "Sparekassen", tante Lily i "Du skønne ungdom" og Tante Et i "Skærmydsler". Hun har spillet på friluftsteatret i Dyrehaven ved København, på danske skolescener og i radio og på TV. Hun har ikke haft de store roller på film, men huskes for sine særprægede roller f.eks. som privatlærerinden i "Baronessen fra benzintanken" eller som godsejerens søster Helene i "Næsbygaard"-filmene. Hun nåede også at blive "verdenskendt" i Danmark for sin rolle som dem hvasse, gamle fru Fernando Møhge, der diktatorisk styrede familien og kuede sin datter Misse i TV-serien "Matador". I 1991 blev hun udnævnt til æresmedlem af Skuespillerforeningen af 1879. Karen Berg blev den 18. december 1935 gift med slotsforvalter, kammerherre, kommandør Svend Gunnar Jørgensen

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1906-05-28
  • Fødested: København, Danmark
  • Også kendt som: