Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Ellen Jansø

Ellen Jansø

Biografi

Ellen Merci Jansø, der var datter af skolelærer J. Marius Jansø, var i en lang årrække den sjove og kvikke pige i et stort antal revyer, film og operetter. Hun begyndte som danser og debuterede i 1926 på Apolloteatret, som hun var tilknyttet til 1929. I 1932 blev hun udnævnt til Årets Fund af Dagbladet BT og fik tildelt den gyldne spore. Hun var i årene 1932 til 1935 ved Nørrebros Teater. Efterhånden fik hun mindre roller i forskellige lystspil og i nogle af de første tonefilm. I 1934 slog hun for alvor igennem i forestillingen "Hun elsker mig ikke" på Nørrebros Teater. I de følgende år havde hun revyroller hos Ludvig Brandstrup på Phønix-teatret - i Hornbæk-Revyen og i årene 1938 og 1939 i Cirkusrevyen. Her huskes hun bl.a. for visen "Alle siger noget om hinanden". Desuden optrådte hun på forskellige københavnske teatre i lystspil, operetter og revyer fx. Charleys Tante og Sommer i Tyrol. Efter 1945 var hun med som revyskuespillerinde bl.a. i Ib Schønbergs forestillinger og Montmartre revyen "På Vikingefærd". I slutningen af 1950erne trak Ellen Jansø sig tilbage til privatlivet. I filmen "Week-end" synger hun "Vi passer sammen som barnet til ammen - som osten til drammen". Hun havde en filmrolle i den svenske "Greve Svensson" i 1952, hvor hun spiller kvindelig politibetjent. Ellen Jansø blev i sit første ægteskab gift den 15. februar 1934 på Københavns Rådhus med kapelmester Eilert Henning Lindorff Larsen, men parret blev skilt i 1950. Ellen Jansø blev den 2. august 1951 gift på Frederiksberg Rådhus med overbetjent Finn Michael Michélsen (24-12-1905 - 20-12-1965)

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1906-07-02
  • Fødested: København
  • Også kendt som: